Annemarie Clement

Psykoterapeut med speciale i tilknytning, choktraumer & kropsterapi

Er du klar til forandring

We do not see things
AS THEY ARE.
We see things
AS WE ARE.
Anaïs Nin

We do not see things
AS THEY ARE.
We see things
AS WE ARE.

Anaïs Nin

Mange af os tror, at glæden ligger udenfor os. Vi tænker, at hvis vi bare får et nyt job, taber fem kilo, får en ny kæreste, flytter, får et et barn eller tager endnu en uddannelse så kommer lykken. Elller vi tror, vi bliver glade af at lave om på noget. På vores mor, mand, børn, chef eller veninde...

Sandheden er, er et glædesfyldt liv skabes af, hvordan du har det indeni. Og hvordan du har det med dig selv og dine nærmeste.

Måske du står i en krise ?
Måske du har haft en overvældende oplevelse  ?
Måske du har sygdom tæt inde på livet ?
Måske du kan mærke, du ikke har det godt indeni ?

Det kan gøre en stor forskel ikke at føle sig alene i disse tilstande og at få trygheden tilbage i kroppen.

Sandheden er, at alle kan skabe en værdifuld og meningsfuld hverdag uanset hvad livet har budt os.

​Jeg støtter dig i at opbygge dit selvværd, din værdighed og din self-compassion. Så du kan skabe det liv, du ønsker dig.

Jeg har ​oplevet så mange gange, hvordan netop disse egenskaber giver mere kraft, saft og glæde i livet.

​Og jeg nyder at støtte mennesker i disse processer.

"Gennem min terapi hos Annemarie er jeg kommet ned i kroppen på en måde, som jeg aldrig har oplevet før. Hun kombinerer indsigt og ro, og der skabes hele tiden en stærk forbindelse mellem det, vi taler om, og det der sker i min krop. Annemaries terapi har rykket mig på afgørende områder og gjort mig meget klogere på mig selv."

- Journalist Signe Cain

​"Annemarie formår at kombinere høj faglig kompetence med omsorgsfuldt nærvær. Jeg har fået en langt dybere forståelse for sammenhængen mellem mit livs tidligste erfaringer og min nuværende adfærd, mine tanker og mine følelser.  Jeg er også – støttet af Annemaries kropsterapeutiske tilgang - blevet langt bedre til at tilgå mig selv med rolig kærlig nysgerrighed og accept. Annemaries professionelle tilgang har tillige inspireret min egen praksis som terapeut."

- Nicoline Christophersen

​"Konsultationerne hos Annemarie er indsigtsfulde, konstruktive og ikke mindst behagelige. Der er god tid til at komme rundt omkring aspekter og årsager til den opståede situation - dem, man selv har tænkt på, og en hel del, som man ikke har. Reflektionerne giver fordybelse og ro - forudsætninger for at komme videre og det med løsninger, der nogle gange ligger snublende nær, men som det kan være svært selv at få øje på. Fra første møde føler man sig i gode hænder hos Annemarie og på sikker vej fremad."

​- Torben Østergaard

​"Senest har Annemarie støttet mig gennem graviditet og som nybagt mor med mit andet barn. Dette har været en proces fyldt med store følelser og usikkerhed, og her har Annemarie været en utrolig dygtig terapeut og ressourceperson, som har støttet og udviklet mig som mor, hele tiden med hendes særlige tilgang omkring sammenhængen mellem krop og psyke. Annemarie har en stor indsigt i de problematikker og udfordringer, som er forbundet med at blive mor og samtidig har hun en helt unik og ofte ordløs indlevelsesevne, som skaber en tryg, anerkendende og rummelig atmosfære, hvor mulighederne for at udvikle mig som mor og søge at skabe de bedst mulige rammer for vores fremtidige familieliv, har kunnet udfolde sig og få rodfæste."

​- Eva Lindemark

© 2017 Annemarie Clement